fitness

Gør motionen til en leg: Hold dig i form på en sjov måde

xyz2

Motion er enormt vigtigt for, at din krop og psyke holder sig sund. Ofte kan det dog føles som en byrde, at du også skal huske at få pulsen op hver dag i 30 minutter. Derfor kan du her læse om, hvordan du kan gøre motion til en leg. På den måde gør du nemlig træning til en underholdende aktivitet, der giver endnu mere lyst til at fortsætte den gode rutine.

Leg er godt i alle aldre

Det er ikke kun sundt for børn at lege. Vi har rig mulighed for at lege hele livet igennem, hvis vi blot husker at give os selv lov. Det gælder både for børn og voksne, at leg blandt andet styrker koordination, balance og træner sociale færdigheder.

Når det kommer til motion og sport, er børn ofte optagede af det som en leg. Som voksen kan man let glemme, hvor sjovt en god leg kan være, selvom det er fysisk hårdt. Du kan derfor finde motionsformer, der netop holder dig aktiveret på en underholdende og legende måde.

glæde

Dans dig gladere

Musik er noget af det mest stemningsændrende redskab, vi har til rådighed. Sætter du et festligt musiknummer på, er det næsten umuligt ikke at lade sig rive med. Dans er en af de letteste måder, du kan bruge hele din krop aktivt på. Du kan nemlig bevæge hele kroppen til de opløftende rytmer. Det kan derfor hurtigt føles som underholdning og ikke fysisk træning, hvis du sætter musik på derhjemme og slår dig løs.

Tip: Er du den generte type, så kan du altid trække gardinerne for, så naboerne ikke ser dig danse rundt i stuen.

Hjemmetræning kan sagtens være effektiv

De fleste kender det, at man har et medlemskab eller abonnement til en sport eller et fitnesscenter, men at det ikke bliver brugt nok. Det er ærgerligt, for ofte er det en dyr udgift i længden, hvis du ikke får brugt dine medlemsskaber. I stedet kan du tage træningen hjem i stuen. Med eksempelvis et løbebånd og nogle vægte, kan du hurtigt komme i gang og træne, når du har tid. Du kan læse meget mere om, hvordan du køber et løbebånd til dit eget hjem lige her.

Frisk luft og smuk natur er lise for både krop og sjæl

Hvis du gerne vil slå to fluer med ét smæk, så kan du bruge naturen som dit træningscenter. Udover at du kan gå eller løbe en tur og derigennem få pulsen op, så høster du også andre fordele. Det nedsætter nemlig mængderne af stresshormonet kortisol, hvis du husker at komme udenfor i naturen. Så gå ud i det blå, hop op på sten, tjek udsigten fra toppen af bakken og få både god motion og frisk luft til hjernen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.