Det at stå i gæld til nogen, er i dag en vanlig foreteelse, grundet de strukturelle behov for at erhverve sig kapital, når ens likviditet af den ene eller anden grund er utilstrækkelig. Når en form for gæld gør sig gældende er det derfor ofte et udtryk for en vis nødvendighed, trods begrebets moralske konnotationer, som noget der i sig selv er uønsket. Sproget der anvendes af officielle institutioner, der har retten til at udstede lån, afslører endog denne lidet ønskelige tilstand, idet en borger, der agter at optage et lån, bedømmes på sin kreditværdighed inden den pågældende sum bliver gjort tilgængelig. Penge, som en almengyldighed idé til at håndtere diverse former for ydelser mellem mennesker, er unægtelig knyttet til insitutioner. Af denne grund bliver det frugtesløst at betragte gældsbyrden som et onde, da alene det faktum at have en bankkonto implicerer at man er nødsaget til at indgå i gældsrelation af den ene eller anden art.
Når dette er fastlagt, bliver det næste spørgsmål da hvordan og hvornår man kommer til at stå i gæld – og hvornår andre kommer til at gøre det samme over for en selv. Det er derfor væsentligt at bemærke, at enhver officiel bank er et registreret pengeinstitut, og har således en juridisk sanktioneret licens til at bedrive bankvirksomhed, hvilket vil sige at særlige låneordninger gør sig gældende. Eksempelvis tilbyder banker forskellige former for lån, der dog alle har en tofoldig grundkarakteristik. Enten er der tale om et regulær udlån, i hvilket tilfælde låntageren får indsat penge på sin bankkonto (naturligvis af banken selv), eller også er der tale om et indlån, hvor en borger indsætter penge på sin bankkonto, som denne kan kræve udbetalt efter behov. Der findes dog andre lånemuligheder, end dem bankerne tilbyder.
Sørg for at undgå makroomkostninger ved mikrolån
Ud over bankerne er forskellige former for kviklånsvirksomheder vundet frem, der tilbyder forskellige former for udlån, hvis virksomhedsdrift fungerer på anden vis end bankerne, da de ikke er officielle pengeinstitutter. Kviklånsudbydere tilbyder sine ydelser til borgere over typisk kortere perioder, hvor de enkelte låneordninger nok kan variere, men hvor det grundlæggende princip i de forskellige låns udforming, er dét at fungere som mindre forbrugslån der typisk kan optages over flere omgange. Således er der forskellige former for kviklånsudbydere som tilbyder, at ansøgninger kan sendes til dem, med henblik på at opnå ét eller flere af disse lån. Navnet kviklån skal afspejle den korte behandlingstid på lånene, og såfremt der er tale om de udelukkende små beløb, betegnes disse ofte som mikrolån. Det er også muligt at optage disse lån via mobilen. Det væsentlige ved låntypen er dog tillige, at deres nemme tilgængelighed og forholds høje rente gør dem farlige for hovedløse forbrugere. Derfor vil der på sigt opstå makroomkostninger ved adskillige mikrolån, hvis ikke man sætter sig ind i lånereglerne forinden.