Vi vil vores børn det bedste. Vi ønsker dem et godt liv, og vi arbejder hårdt for at give dem det. Det indbefatter mange ting. De skal have noget at spise, de skal kunne følge med i skolen, de skal lære at omgås andre mennesker, og de skal have tøj og sko på kroppen.
At putte sko på sit barn er ikke altid en lige nem opgave. Det er bestemt mere indviklet end at vælge, hvilken slags ketchup man skal købe nede i dagligvarebutikken. Der er nemlig flere faktorer, der spiller ind, når du skal vælge sko til dit barn.
Formål
Du skal først og fremmest tænke på, hvad skoene skal bruges til. Er de til fine fester eller fri leg på legepladsen? Er de til sommer eller vinter? Skal de kunne holde vand ude, eller er det ikke relevant? Skal barnet kunne tage dem på selv eller lære at binde snørebånd?
Der findes mange forskellige typer sko, som er lavet til en række forskellige formål. Find altså først ud af med dig selv, hvilke krav skoene skal leve op til.
Størrelse
Et andet meget vigtigt kriterium er størrelsen. Det er rigtig vigtigt, at du får valgt den rigtige størrelse sko til dit barn. Børns fødder er ikke færdigudviklede, så de skal have plads til at vokse og tage form, som det er meningen. Så skoene skal ikke være for stramme. De skal heller ikke være så løse, så dit barn hele tiden falder over sine egne fødder.
Når du skal finde den rigtige størrelse kan du tage dit barn med i en butik, så I kan prøve nogle forskellige størrelser på. Vil du hellere handle online, kan du måle dit barns fødder. Vær grundig, og husk, at dit barn skal stå op, når du måler.
Smag
Det har også betydning, om skoene falder i dit barns smag. Børn har deres egne meninger. Hvis du køber et par sko, som dit barn ikke kan lide, så ender de med at blive stående i skoskabet. Tag enten dit barn med på råd, eller tænk bare på, hvad han eller hun vil kunne lide.