hunde

Find det helt rigtige legetøj til din hund

xyz2

Der findes mange forskellige hunderacer, men fælles for dem alle er, at de elsker at lege. Det er vigtigt at aktivere hunden, så den får brændt energi af i løbet af dagen. Nogle hunde skal aktiveres mere end andre, og det er derfor vigtigt at finde det helt rigtige legetøj til din hund. Legetøjet kan bruges til forskellige typer af lege, så hunden både kan aktiveres fysisk men også mentalt. Det er vigtigt, at både kroppen og hjernen bliver stimuleret.

Hent bolden

Du kan aktivere din hund fysisk med den klassiske apporteringsleg. Det kræver blot, at du har en bold eller et stykke legetøj, som kan kastes og hentes. Apporteringslegen lyder måske nem, men du kan lave en del øvelser med hunden, som gør legen mere krævende. Du kan lære hunden, at den først må løbe, når du giver den lov. I starten vil den løbe efter bolden, så snart du kaster. Efterhånden kan du træne den til at vente, inden den må sætte i løb efter den gule tennisbold.

På en dag med mange fysiske og mentale aktiviteter er det vigtigt, at hunden får nok mad, så den har energi til hele dagen. Det kræver meget energi af hunden, når den løber rundt og henter bolde. Det er derfor vigtigt at finde hundefoder, som passer til din hund. Du kan se udvalget af First Buddy hos Canem.dk og finde den type foder, som egner sig specielt godt til din hund. På den måde sikre du, at hunden har energi til de fysiske aktiviteter.

_hundeleg_

Gemmeleg

Det er ikke bare vigtigt, at hunden aktiveres fysisk, det er også vigtigt at stimulere hjernen. Der findes efterhånden en del forskelligt legetøj, hvor det er muligt at gemme foder i. Når hunden får færden af hundefoderet, vil den straks begynde at lede efter foderet. Her skal den tænke sig godt om for at finde det gemte hundefoder. Legetøjet kan ofte indstilles til forskellige sværhedsgrader. Det kan derfor være en god idé at starte let ud for derefter at øge sværhedsgraden.

Hvis du ikke har et specielt stykke legetøj til at gemme foderet i, kan du også bruge et håndklæde. I starten kan du gemme foderet under håndklædet. Derefter kan du øge sværhedsgraden ved at lægge foderet ind i et sammenrullet håndklæde. Hvis du vil øge sværhedsgraden lidt mere, kan du binde en løs knude på håndklædet. Det vil være med til at sætte gang i hjernen, når hunden skal finde ind til foderet.

En udfordrende forhindringsbane

Du kan også aktivere din hund ved at lave en hjemmelavet agilitybane i haven. Du kan enten lave en forhindringsbane ud af ting, du har i hjemmet, eller du kan købe nye agilityprodukter. De mange forskellige forhindringer kan være med til at aktivere hunden på en sjov og anderledes måde.

Hunden bliver både styrket fysisk gennem forhindringerne, men den bliver også styrket mentalt gennem præcision. De første par gange kan hunden derfor hurtigere blive træt, da det kræver meget energi. I starten har den altså brug for at holde flere pauser.